Alarmen er afblæst i TTH Holstebro, efter at holdet fredag slog Skive fH 34-28 på udebane.
Dermed blev kun to af potentielt tre playoffopgør om en plads i den bedste række nødvendige. TTH Holstebro vandt mandag det første opgør 29-24 på hjemmebane.
Ligesom mandag bed Skive glimrende fra sig i størstedelen af opgøret og var blandt andet foran 15-13 i slutningen af første halvleg, inden gæsterne med tre scoringer i træk sikrede sig en smal pauseføring.
Skive tilspillede sig også flere etmålsføringer i starten af anden halvleg, men tre mål i rap af kampens topscorer Nikolaj Enderleit vendte 20-21 til 23-21, og derfra så TTH Holstebro sig ikke tilbage.
Det er tredje gang på to år, at TTH redder sig i den bedste række efter playoffkampe.