Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

11 nederlag i træk: Newcastle skal vende forfærdelig statistik mod Arsenal i topkamp

11 nederlag i træk: Newcastle skal vende forfærdelig statistik mod Arsenal i topkamp
11 nederlag i træk: Newcastle skal vende forfærdelig statistik mod Arsenal i topkamp(Photo by Lindsey Parnaby / AFP)
Newcastle manager Eddie Howe, har flere fravær til opgøret mod Arsenal i London tirsdag aften. De er dog ikke af nyere dato, og indbefatter blandt andre Alexander Isak, Matt Targett og Jonjo Shelvey.

Sidstnævnte er efterhånden blevet en perifær figur for Magpies, og det nok reelt kun Isak som Howe decideret savner i forhold til en startopstilling.

En af usikkerhederne i Newcastles startopstilling, er om det bliver den tidligere Arsenalspiller Joe Willock, eller franske Allan Saint-Maximin, der skal være en del af Newcastles offensiv. Saint-Maximin, der er en af Premier Leagues bedste teknikere, drev gæk med især japanske Takehiro Tomiyasu, da Newcastle i maj måned vandt med 2-0 over Arsenal.

Et andet åbent spørgsmål er på 9'er positionen. Til opgøret mod Leeds, havde Eddie Howe foretrukket new zealandske Chris Wood, sandsynligvis på baggrund af hans sene scoring mod Leicester. Wood blev dog afløst af Callum Wilson, der kom ind afløste Wood mod Leeds.

Callum Wilson er noteret for seks sæsonmål, mod de tre fra Wood, så det er ikke usandsynligt at den engelske VM-spiller Wilson, får chancen fra start.

Historikken er ikke med Newcastle på Emirates. 11 nederlag i træk, og seneste Newcastle scoring i London daterer sig tilbage til et 4-1 nederlag i 2014.

Omvendt, kommer gæsterne til det nordlige London med et helt andet udgangspunkt end tidligere. Hvor det tidligere har været med en parkeret bus foran eget mål, med et fromt ønske om at slippe nådigt og måske med lidt held fedte et point med hjem, kommer gæsterne nu med en helt anden selvtillid.

Manager Eddie Howe har i hvert fald et ønske om en anden tilgang til kampene, også de sværere af slagsen. Til avisen The Northern Echo udtaler han således:

"Vi ønsker at spillerne skal tro på at de kan vinde hver kamp. For at opnå dette, kræver det vi forbereder som om vi tror på det"