Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

12.000 fans får en lang næse: Strejke tvinger United til at reducere kapacitet

Ritzau
Manchester United skal reducere kapacitet med 12.000 til Carabao-kamp mod Burnley
Manchester United skal reducere kapacitet med 12.000 til Carabao-kamp mod BurnleyFlemming Hansen/Scanpix
Egentlig er næste uges Carabao Cup-kamp mellem Manchester United og Burnley totalt udsolgt på Old Trafford, der har en kapacitet på 74.000 tilskuere, men 12.000 af billetkøberne kommer ikke til at overvære kampen på stadion.

På grund af en strejke blandt byens ambulancepersonale har klubben af sikkerhedsmyndighederne fået besked på at reducere kapaciteten til opgøret den 21. december.

Myndighederne mener ikke, at det forsvarligt at afvikle kampen med fuldt hus, når der ikke flere ambulancefolk. Nu er der strikket en plan sammen, så kampen kan overværes af cirka 62.000 tilskuere, oplyser Manchester United på sin hjemmeside.

United har forsøgt at få kampen rykket til en anden dag, men det har ikke været muligt i det i forvejen stramme program. Man er nået til Carabao Cups ottendedelsfinaler, der alle afvikles i ugen op til jul, når VM i Qatar er slut.

Det helt store brag i runden er mødet mellem Manchester City og Liverpool 22. december.