Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

30.000 tunesere på tribunerne: Danmark er forberedt på passioneret kulisse

Ritzau
Der er plads til 40.000 tilskuere på Education City Stadium, hvor Danmark tirsdag møder Tunesien.
Der er plads til 40.000 tilskuere på Education City Stadium, hvor Danmark tirsdag møder Tunesien.Profimedia
Selvom det danske landshold kan se frem til omtrent 30.000 vilde tunesiske fans på tribunerne tirsdag, så er det ikke noget, der bør spille nogen rolle ifølge Kasper Schmeichel. Danskerne er nemlig vant til lidt af hvert, fastslår målmanden.

Det danske fodboldlandshold har forberedt sig på, at der venter en hektisk kulisse i tirsdagens VM-premiere mod Tunesien.

Det nordafrikanske hold ventes at have over 30.000 fans på plads på Education City Stadium, mens kun omkring 700 danskere kan give dem vokalt modspil.

De larmende og passionerede tunesere har været et tema i landsholdets forberedelser, men de regner ikke med, at kulissen svækker chancen for et godt dansk resultat.

"Vi er vant til at spille forskellige steder under forskellige forhold. Vi er omstillingsparate hele tiden, så jeg forventer ikke, at det bliver noget problem," siger Kasper Schmeichel.

"Det vigtigste omkring kulissen er, at vi har set banen inden kampen. Alt andet rundt om kampen er mindre vigtigt," tilføjer målmanden.

Selv om landstræner Kasper Hjulmand er sikker på, at hans eget hold er i stand til at håndtere en vild kulisse uden problemer, har han set tegn på, at Tunesien løfter sig, når holdet har sine fans i ryggen.

Danmarks første kamp ved VM bliver mod Tunesien.
Danmarks første kamp ved VM bliver mod Tunesien.StatsPerform

"Tunesien har et enormt passioneret hold, hvor følelsesregistret går op og ned. Når de rammer en bølge med godt spil og et samspil med deres fans, så kan de virkelig ramme et højt niveau," siger landstræneren.

Den opfattelse er Tunesiens landstræner, Jalel Kadri, enig i.

"Vi forventer, at vi får støtte fra vores egne fans og fra andre afrikanske fans. Den opbakning kommer til at gøre os stolte og hjælper os til, at vi rammer vores højeste niveau," siger den tunesiske landstræner.

Det anslås, at der til daglig bor mellem 20-25.000 tunesere i Qatar.