60 millioner kroner skal hjælpe danske atleter mod OL i 2028

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

60 millioner kroner skal hjælpe danske atleter mod OL i 2028

60 millioner kroner skal hjælpe danske atleter mod OL i 2028
60 millioner kroner skal hjælpe danske atleter mod OL i 2028Photo by Mohamad Salaheldin Abdelg Alsaye / ANADOLU AGENCY / Anadolu Agency via AFP
En donation på 60 millioner kroner skal hjælpe Team Danmarks arbejde frem mod OL i Los Angeles i 2028.

Det er Salling Fondene, der står bag donationen, der er den største enkeltstående donation i dansk eliteidræts historie.

Det skriver Team Danmark i en pressemeddelelse.

"Den store og langvarige støtte giver Team Danmark mulighed for at hjælpe atleter, trænere og forbund til at nå højeste sportslige niveau", siger Lars Krarup, der er bestyrelsesformand for Team Danmark.

"Langt de fleste lande, vi sammenligner os med, opruster voldsomt i eliteidrætten i disse år, og derfor er donationen helt afgørende for, at danske atleter forsat har mulighed for at vise verdensklasse".

Midlerne skal blandt andet bruges på individuel økonomisk støtte til atleterne, teknologi og udstyr, et trænerprogram og et talentprogram for de største danske talenter.

Salling Fondene er ejere af Salling Group, som står bag kæder som Netto, Bilka og Føtex.

"I Salling Fondene støtter vi projekter og initiativer til gavn og glæde for de mange, og det formål er atleterne nogle af de stærkeste ambassadører for", siger Jens Bjerg Sørensen, bestyrelsesformand for Købmand Herman Sallings Fond.

"Derfor er det en stor fornøjelse fortsat at støtte atleterne, og vi er glade for at stå bag dem i deres stræben efter toppræstationer og i at sikre store oplevelser til os alle".

Det er ikke første gang, at Salling Fondene støtter danske atleter. Team Danmark oplyser, at fondene siden 2009 har doneret samlet 250 millioner kroner.

I arbejdet frem mod OL i Paris i 2024 donerede fondene 50 millioner kroner.