Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AaB henter målfarlig topscorerback hos nedrykningskonkurrenterne Lyngby

Ritzau
AaB henter målfarlig topscorerback hos nedrykningskonkurrenterne Lyngby
AaB henter målfarlig topscorerback hos nedrykningskonkurrenterne LyngbyTobias Jørgensen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
AaB og Lyngby kæmper for overlevelse i Superligaen. Nu har AaB så hentet Lyngbys farligste mand, som normalt huserer på højre back.

AaB har med øjeblikkelig virkning købt den 23-årige højre back Kasper Jørgensen fri af sin kontrakt i Lyngby Boldklub.

Det oplyser AaB på sin hjemmeside.

Kasper Jørgensen er med sine fire mål i denne sæson topscorer, selv om han optrådte i holdets bageste kæde.

AaB-sportschef Thomas Bælum glæder sig over tilgangen, der skal kæmpe om spilletid med Kristoffer Pallesen og Kilian Ludewig.

"Kasper har en dynamisk spillestil med masser af offensivt input, og det gælder både i det opbyggende spil, og når han selv kommer i sine powerfulde drev langs højrekanten."

"Samtidig forsømmer han ikke sine defensive pligter og er stærk i duellerne, ligesom han offensivt også kan bidrage som et farligt våben på standardsituationer", siger Thomas Bælum.

AaB ligger næstsidst i Superligaen inden forårssæsonen. Han tager derfor et lille spring op i tabellen, da Lyngby er placeret på sidstepladsen.