Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Aalborg booker den sidste billet til Final 4 efter sikker sejr over Skjern

Ritzau
Aalborg booker den sidste billet til Final 4 efter sikker sejr over Skjern
Aalborg booker den sidste billet til Final 4 efter sikker sejr over SkjernProfimedia
Aalborgs håndboldherrer og Fredericia er klar til semifinalerne i den danske pokalturnering efter favoritsejre torsdag aften.

Fredericia vandt 26-22 hjemme over Skanderborg AGF, mens Aalborg hjemme besejrede Skjern med 30-23.

Skjern var længe godt med i kampen i Aalborg, men hjemmebanefavoritterne endte med at tage en komfortabel sejr.

Den danske landsholdskeeper Niklas Landin stod en brandkamp for Aalborg, og det var med til at gøre forskellen mod Skjern.

"Det var en kamp, hvor vi skulle forsøge at rejse os. Vi har arbejdet hårdt for at finde et acceptabelt niveau. Så det var dejligt at slutte året godt af".

"Jeg er super glad for, at vi vandt, og at vi er klar til Final 4 i pokalturneringen", siger Landin til TV 2 Sport.

Kun en enkelt gang var Skjern foran i kampen. Bagspilleren Joaquim Nazaré bragte Skjern foran 6-5.

Aalborg vendte det dog hurtigt til en føring på tre mål. Mikkel Hansen gjorde det til 10-7 på et straffekast.

I slutningen af første halvleg fik Skjern kontakt ved både 11-11 og 12-12, men Aalborg scorede to ubesvarede mål de sidste tre minutter af første halvleg. Aalborg gik til pause med en føring på 14-12.

Skjern reducerede til 13-14 lige efter pausen på et straffekast af Alfred Jönsson.

Det var det tætteste, Skjern kom på avancement i anden halvleg. Aalborg trak bare fra i stort set resten af kampen.

Aalborg kom foran med 29-20 efter fem mål i træk, og så var det slut for Skjern, der dog pyntede en smule på resultatet.

Ud over Aalborg og Fredericia er GOG og Bjerringbro-Silkeborg også klar til semifinalerne.