Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Aalborg Pirates hævner sig i Rødovre og udligner til 1-1

Ritzau
Aalborg Pirates hævner sig i Rødovre og udligner til 1-1
Aalborg Pirates hævner sig i Rødovre og udligner til 1-1Profimedia
DM-favoritten Aalborg Pirates fik søndag hævn for det chokerende 3-4-nederlag mod Rødovre fredag, da holdet slog tilbage med en 4-0-sejr i Rødovre.

Dermed står det 1-1 i kvartfinaleserien, som maksimalt afvikles over syv kampe.

Ligesom fredag dominerede Aalborg chancestatistikken stort, og denne gang blev overtaget også omsat til sejr.

Patrick Bjorkstrand åbnede ballet efter et kvarters spil og var i starten af tredje periode arkitekten, da backen Nikolai Nielsen med svirp med håndleddet fra distancen scorede et af sine sjældne mål.

Rødovre var tvunget i offensiven, men Aalborg holdt værterne godt fra fadet ved blandt andet at holde glimrende fast i pucken og på den måde kvæle Rødovres muligheder.

Helt lukket blev kampen med knap tre minutter igen, da Thomas Spelling øgede til 3-0, inden Tobias Ladehoff lagde pucken i et tomt net til slutresultatet.

Tredje og fjerde opgør i serien bliver afviklet tirsdag og fredag i næste uge i henholdsvis Aalborg og Rødovre.

Andet opgør i de øvrige tre kvartfinaler finder deres vinder senere søndag.