Det er fire mindre end Herning på duksepladsen og et enkelt mindre end Sønderjyske på andenpladsen. Aalborg har dog spillet to kampe færre end begge konkurrenter i toppen.
Rungsted spillede fint med i torsdagens opgør i første periode, men det var gæsternes Thomas Spelling, som midtvejs stod for periodens enlige træffer.
Aalborg var lidt mere dominerende i anden periode, men det blev igen blot til en enkelt scoring. Den var signeret Jeppe Jul Korsgaard.
Blot 51 sekunder inde i tredje periode bragte Mathieu Pompei spændingen tilbage med en reducering i overtal. Den blev dog fulgt op af en spand koldt vand lige i ansigtet på hjemmeholdet.
17 sekunder efter reduceringen satte Magnus Rosenørn Boesen pucken i nettet i modsatte ende, og så var den Rungsted-optur punkteret.
Hjemmeholdet formåede aldrig at få bragt spændingen tilbage igen. Aalborg spillede disciplineret i resten af opgøret, og med 20 sekunder igen kunne Kirill Kabanov sætte pucken i et tomt mål til 4-1.
Aalborgs næste opgave bliver udekampen mod Odense Bulldogs 27. december. Samme dag tager Rungsted imod topholdet fra Herning.