Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Aalborg Pirates skriver med canadisk center

Aalborg Pirates skriver med canadisk center
Aalborg Pirates skriver med canadisk centerThomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Nordjyderne forstærker truppen med den 28-årige Brayden Low med øjeblikkelig virkning.

Aalborg Pirates har tilført nyt blod til truppen, i form af Brayden Low, der senest har spillet i Ungarn for Ferencvárosi TC.

Interessen for Low er kommet, efter sportschef Ronny Larsen blev tippet af nuværende Pirates-spiller, Trevor Gooch, der har en fortid sammen med Low i Reading Royals, hvor de spillede sammen i sidste sæson.

Sportschef Ronny Larsen giver nyerhvervelsen følgende skudsmål på klubbens officielle hjemmeside:

"Brayden er en god leder, der kommer til at spille fysisk, og deler ud af tacklingerne, men også stiller op for en holdkammerat, hvis det skulle være nødvendigt. Brayden bliver en spiller, der kommer til at være inde omkring modstandernes mål, hvor han kommer til at lave noget ravage og tager de tæsk, der følger med derinde. Det er noget, som vi har manglet i denne sæson."

Brayden Low er allerede landet i Aalborg, og klubben afventer nu hans arbejdstilladelse, inden det kan blive til debut i Metal Ligaen.

Opholdet i ungarske Ferencvárosi TC førte 13 points af sig i 14 kampe, men også 49 minutter i straffeboksen.

Brayden kommer til at optræde med nummer 9 på ryggen for Aalborg Pirates.