Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Aalborg sænker Sønderjyske og skøjter fra rivaler

Opdateret
Julian Jakobsen satte den første puck i nettet for Aalborg, der fik sat en fed streg under deres førsteplads i Metal Ligaen.
Julian Jakobsen satte den første puck i nettet for Aalborg, der fik sat en fed streg under deres førsteplads i Metal Ligaen.Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ishockeyherrerne fra Aalborg Pirates spillede to gode perioder mod Sønderjyske, og det var nok til en 5-1-sejr på hjemmebane.

Dermed konsoliderede Aalborg førstepladsen i Metal Ligaen efter fem sejre i træk.

Nordjyderne topper ligaen med 78 point efter 38 kampe i grundspillet. Det er fire point mere end rivalerne fra Herning Blue Fox på andenpladsen.

Sønderjyske er placeret på fjerdepladsen med 64 point.

Aalborg-kaptajn Julian Jakobsen sendte pucken i nettet til 1-0 efter lidt under fire minutter spil foran de 3329 tilskuere.

Fem minutter senere fordoblede svenskeren Victor Rollin Carlsson Aalborgs føring efter kampens første powerplay.

I anden periode fik Sønderjyskes Max Tjernström reduceret til 1-2 og skabt fornyet spænding i opgøret.

Thomas Spelling sørgede for lidt mere ro på spillet med målet til 3-1 fire minutter inde i tredje periode.

Fem minutter senere var det hele afgjort, da hjemmeholdets Trevor Gooch blev dobbelt målscorer på under to minutter med målene til 4-1 og 5-1.

Allerede lørdag aften skal Aalborg i aktion igen. Her venter Rungsted Seier Capital på hjemmebane, så der venter en lang bustur for nordjyderne med tunge stænger.

"Den er hård at skulle til Rungsted lørdag. Men det skal vi ikke tænke for meget over. Det gælder om at slappe af på bussen, og så skal vi sørge for at være der taktisk og spille med stort fokus," siger Aalborgs Patrick Bjorkstrand til TV 2 Sport.

Der blev spillet tre kampe yderligere fredag aften. Herlev Eagles vandt 3-2 ude over bundholdet Rødovre Mighty Bulls.

Odense Bulldogs besejrede hjemme Rungsted Seier Capital efter overtid, mens Frederikshavn White Hawks vandt hjemme over Esbjerg Energy efter overtid og straffeslag.