Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Aalborg taber overraskende til Mighty Bulls i Metal Ligaen

Aalborg taber overraskende til Mighty Bulls i Metal Ligaen
Aalborg taber overraskende til Mighty Bulls i Metal LigaenThomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Ishockeyholdet Aalborg Pirates måtte indkassere et højst overraskende nederlag tirsdag aften.

Nordjyderne blev på hjemmebane slået 3-2 af Rødovre Mighty Bulls, som ellers ikke kunne prale af mange sejre.

Rødovre ligger klart sidst i Metal Ligaen, og sejren tirsdag var blot holdets femte i ordinær spilletid i sæsonen indtil videre.

Aalborg Pirates ligger stadig i den gode ende af ligaen som nummer tre. Der er henholdsvis otte og syv point op til topholdene Herning Blue Fox og Sønderjyske, men Aalborg har spillet to kampe færre end begge.

Favoritværdigheden var ikke til at komme uden om for Aalborg, men Rødovres Jaeden Martin gav allerede i første periode en forsmag på det, der skulle udvikle sig til en stor overraskelse, med sin scoring til 1-0.

Værterne fra Nordjylland så dog ud til at afværge gæsternes forsøg på at tage point med hjem, da først Victor Rollin Carlsson og Trevor Gooch vendte kampen for Aalborg.

Men før tredje periode sluttede, udlignede Johan Lundgren, og med fire minutter igen af tredje periode fuldendte Rødovre-spilleren Mads Eller, som er lillebror til NHL-stjernen Lars Eller, overraskelsen.

Rødovre har som ligaens dårligste hold ni point op til top-8, der giver adgang til slutspillet.