Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Aalborg tanker selvtillid med storsejr over Skjern: Kravler op ved siden af GOG

Ritzau
Op til denne sæson skiftede Mikkel Hansen Paris Saint-Germain ud med Aalborg Håndbold.
Op til denne sæson skiftede Mikkel Hansen Paris Saint-Germain ud med Aalborg Håndbold.Balazs Popal/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Den seneste måneds tid har ikke været nogen dans på roser for Aalborg Håndbold.

Men måske er storklubben med de mange stjerner på vej mod bedre tider. Søndag fik Mikkel Hansen og co. tanket lidt selvtillid, da det mod Skjern blev til en storsejr på 32-24 i herreligaen.

Sejren er Aalborg Håndbolds blot anden i de seneste anden i de seneste syv kampe. De øvrige fem kampe er alle endt med nederlag. Tre af dem har været i Champions League.

Med de to point kom Aalborg op på siden af GOG, der på førstepladsen har 29 point. Fynboerne kan dog trække fra igen senere søndag, når de møder Sønderjyske. Skjern har 21 point på femtepladsen.

Aalborg startede godt og fik hurtigt etableret en komfortabel føring mod Skjern. Ved pausen stod der 17-12.

Hvis Skjern havde brugt pausen på at drømme om at lave et comeback, blev det håb hurtigt knust i anden halvleg.

Aalborg fik hurtigt bragt sig foran med ni mål, og så handlede det for Skjern nok bare om at undgå en ydmygelse.

Nordjydernes føring nåede op på 11 mål ved 27-16, inden Skjern fik pyntet lidt på resultatet mod slutningen.