Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AC Milan formåede at holde nullet i taktisk præget forestilling mod Tottenham's ti mand

Svend Bertil Frandsen
AC Milan formåede at holde nullet i taktisk præget forestilling mod Tottenham's ti mand
AC Milan formåede at holde nullet i taktisk præget forestilling mod Tottenham's ti mandAFP
Trods deres problemer i Serie A viste AC Milan onsdag aften, at de har klasse nok til at stå i en Champions League kvartfinale, da de formåede at holde nullet mod Tottenham i et skuffende taktisk returmøde, som endte 0-0. Dermed er italienerne, der vandt det første møde i Milano 1-0, videre til næste runde.

Efter det smalle nederlag i Milano var det formentlig ventet, at Tottenham ville komme med et voldsomt tryk fra start.

Men i vanlig italiensk stil, havde den tilbagevendte Antonio Conte valgt et forholdsvist defensivt udgangspunkt, hvor hjemmeholdet mest levede på omstillinger.

Begge hold spillede med masser af respekt for hinanden i 1. halvleg, hvor både Tottenham og Milan havde utroligt svært ved at spille sig frem til blot halvåbne chancer.

Det kunne italienerne umiddelbart være mest tilfredse med og mens Stefano Pioli's hold momentvis kombinerede med stor snilde, så levede hjemmeholdet mest af deres overlegne fysik, der dog langt fra var nok til at skabe panik hos milanesernes centerforsvar.

Tottenham - AC Milan
Tottenham - AC MilanOpta by Stats Perform

Dermed blev store dele af 1. havleg lidt af en ørkenvandring med utroligt meget spil på tværs af banen med et Tottenham-hold, der ikke kreativt evnede at lukke op for italienernes meget kompakte system og et italiensk hold, der med et godt resultat fra Milano ikke var villige til at tage unødvendig risici.

Tottenham kastede flere mand frem fra starten af anden halvleg, men det var gæsterne, der fik kampens foreløbige bedste chance efter 51 minutter, da Brahim Diaz med Christian Romero som overfrakke fik vendt sig rundt og afsluttet fra nært hold. Men Fraser Forster fik i første omgang reddet med en flot fodparade og efter Tottenham ikke fik clearet bolden ordentligt fik Rafael Leao chancen, men helflugtede forbi mål.

Holdopstillinger
HoldopstillingerOpta by Stats Perform

Der skulle gå 64 minutter før Tottenham fik sit første skud på mål, da Pierre-Emil Højbjerg efter en skidt Milan-clearing forsøgte et gennembrud i feltet, men hans skud fra en spids vinkel blev nemt afværget af Milan-keeperen Mike Maignan. Tottenham var nødsaget til at  forøge presset fremefter, men samtidig så hjemmeholdet meget sårbart ud, når italienerne slog kontra.

Og det bevirkede at Romero fik sit andet gule kort efter 76 minutter, da han brutalt nedlagde Theo Hernandez. Det resulterede naturligvis i, at italienerne nu fik masser af ekstra plads at boltre sig på, og de skabte flere chancer, hvor Fikayo Tomoris stolpeskud var deres bedste forsøg. Også i den anden ende var Harry Kane tæt på med et hovedstødsforsøg i tillægstiden, men det endte uden mål i London. AC Milan er videre.