Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AGF genopfrisker Brøndbys minder om sidste sæson´s tabte mesterskab

AGF genopfrisker Brøndbys minder om sidste sæson´s tabte mesterskab
AGF genopfrisker Brøndbys minder om sidste sæson´s tabte mesterskabProfimedia
Efter at man franarrede Brøndby mesterskabet på sidste kampdag af sidste sæson tog AGF en ny sejr mod Brøndby, da en enkelt scoring af Patrick Mortsen gav århusianerne en smal sejr på Brøndby Stadion

Brøndby IF har ikke gode minder, når AGF kommer på besøg, og søndag blev det ikke bedre, da aarhusianerne vandt 1-0 i en uskøn og fysisk præget forestilling.

Det var aarhusianerne, som i seneste sæson besejrede Brøndby med 3-2 i sidste runde og dermed rev guldmedaljerne fra Brøndby og sendte dem til Herning.

Dengang var det Patrick Mortensen, der scorede det afgørende AGF-mål, og søndag var han igen i fokus. Han stod for kampens eneste scoring.

Med sejren kravler AGF op på fjerdepladsen med syv point efter sæsonens fire første kampe. Brøndby har samme pointantal, men ligger nummer seks grundet en dårligere målscore.

Det var ikke sprudlende fodbold, der var i højsædet søndag fra hverken Brøndby eller AGF, der begge lavede mange fejl.

I stedet prægede intensitet og dueller opgøret, og begge hold gik til makronerne.

Mellem de forholdsvis mange fejl var Brøndby tættest på et føringsmål i første halvleg.

Unge Clement Bischoff viste lidt farlighed, men han fik ikke ordentligt træf på afslutningerne.

Brøndby - AGF - Spiller-karakterer
Brøndby - AGF - Spiller-karaktererFlashare

Hjemmeholdets offensive kvaler fik træner Jesper Sørensen til at kigge Mathias Kvistgaardens vej i pausen. Offensivspilleren var ellers startet på bænken for at hvile stængerne inden returkampen mod Legia Warszawa.

Indskiftningen hjalp kortvarigt, og efter blot ti minutter på banen var Kvistgaarden tæt på et føringsmål, men han misbrugte en stor mulighed.

Kampen var blevet en smule mere livlig og få minutter inden Kvistgaardens chance, havde AGF været tæt på i den anden ende efter et hjørnespark.

Som anden halvleg skred frem, overtog de fysisk stærke aarhusianere opgøret, og særligt på dødbolde truede de hjemmeholdet.

Det var netop på et hjørnespark, at kampens eneste scoring faldt 20 minutter før tid.

Mikael Anderson sendte bolden ind tæt under mål, hvor stærke Patrick Mortensen holdt de nærmeste modstandere væk, mens han headede føringsmålet i kassen.

Brøndby pressede i tillægstiden alvorligt på for en udligning. Et hjørnespark dumpede ned for fødderne af Emmanuel Yeboah, der dog brændte den store chance. Tættere på kom værterne ikke.