Alexander Bah åbner målkonto i Benfica efter 30 kampe med drømmekasse
Bah modtog bolden på egen banehalvdel, og så gik det ellers stærkt. Den 25-årige dansker løb hele vejen op foran modstandernes felt, tog et træk ind i midten af banen og hamrede på mål.
En lille afretning fra en Casa Pia-spiller hjalp Bah en lille smule, men det var fremragende sparket ind højt oppe i nettaget.
Målet blev scoret efter 71 minutter, efter at den portugisiske kantspiller Joao Maria i første halvleg havde scoret to gange.
Bah blev skiftet ud to minutter inde i tillægstiden. Benficas nyindkøb Andreas Schjelderup, der kom til fra FC Nordsjælland, og Casper Tengstedt, der blev hentet i Rosenborg, ikke var med i truppen.
Benfica topper efter sejren den bedste portugisiske fodboldrække med 53 point efter 20 kampe. Det er 11 point mere end FC Porto, der dog har spillet to kampe færre.
Casa Pia er femmer i rækken med 30 point.