Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Alt hvad Hergeirsson rørte ved blev til guld: Nu henter Norge ny landstræner i Danmark

Svend Bertil Frandsen
Ole Gustav Gjekstad bliver ny norsk landstræner
Ole Gustav Gjekstad bliver ny norsk landstrænerProfimedia/ČTK / imago sportfotodienst / Nikola Krstic
Træner for Odense Håndbold, Ole Gustav Gjekstad overtager posten som norske landstræner, når Thorir Hergeirsson træder ned ved udgangen af 2024. Det meddelte det norske håndbold forbund på et pressemøde her til morgen.

Gjekstad har haft stor succes som klubtræner, særligt med Vipers Kristiansand og Larvik, og har vundet hele fire Champions League-titler. 

I forhold til andre landstrænerjob følger der et meget stort ansvar med det norske landstrænerjob eftersom man også skal styre rekrut- og ungdomshold samt have ansvar for budgettet.

"Håndbold Forbundet er meget glad for, at vi sidder her og har ansat Ole Gustav Gjekstad til håndboldpigerne. Det var ham, vi ønskede os allermest, og vi er glade for at vi har fået det til at ske", sagde håndboldpræsident Kåre Geir Lio på en pressekonference.

Den erfarne træner, opvokset i Sandefjord, var den klare favorit til at tage over efter Thorir Hergeirssons 15 succesfulde år.

Gjekstad er til dagligt cheftræner i Odense Håndbold, og stopper efter denne sæson. Det meddeler Odense Håndbold. Kontrakten som træner for det norske landshold løber frem til sommeren 2029.

Den islandske taktiker, Thorir Hergeirsson, har stået i spidsen for det norske kvindelandshold siden 2009, og han har gjort dem næsten uovervindelige.

I de godt 15 år har Hergeirsson vundet intet mindre end ti titler. I et interview med Flashscore.dk beskriver den erfarne norske sportsjournalist Espen Hartvig Hergeirsson som "Mr. Goldfinger". Læs hele interviewet her: