Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Der er gang i den store hovedrengøring i NFL: Head coaches ryger på stribe

Flashscore
Der er gang i den store hovedrengøring i NFL: Head coaches ryger på stribe
Der er gang i den store hovedrengøring i NFL: Head coaches ryger på stribeProfimedia
Dagen efter, den regulære sæson slutter i NFL, er ofte det rene blodbad. Fyresedlerne sidder løst og denne sæson har ingen undtagelse været.

Boet er så småt ved at være gjort op, og Flashscore giver dig her overblikket over Black Monday.

Atlanta Falcons tog afsked med Arthur Smith efter tre år i spidsen. Alle sæsoner endte med en record på 7-10. I denne sæson var Falcons i spil til divisionstitlen i sidste runde, men fik store klø af New Orleans Saints.

Jacksonville Jaguar skuffede fælt i slutningen af sæsonen, og missede slutspillet til sidst. Derfor har holdet nu fyret den defensive koordinator Mike Caldwell og en stribe defensive trænere. Jaguars tabte fem af de sidste seks kampe, og havde samlet set det 22. bedste forsvar i NFL.

Washington Commanders head coach Ron Rivera, er også blevet smidt på porten efter fire sæsoner i hovedstaden. Denne sæson endte Washington på 4-13, så holdets nye ejer har sikkert ønsket en total makeover.

I løbet af sæsonen skortede det heller ikke på fyringer. Carolina Panthers der var det dårligste hold i ligaen, sagde farvel til Frank Reich. Josh McDaniel blev fyret i Las Vegas Raiders, mens Brandon Staley fik silkesnoren i Los Angeles Chargers.

På rygtebørsen er der stadig usikkerhed om Bill Belichicks position i New England Patriots, mens Robert Saleh i New York Jets og Brian Daboll i New York Giants, formentligt stadig holder vejret.