Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Joe Burrow vender tilbage og hjælper Bengals til sejr over Los Angeles Rams

Ritzau
Joe Burrow vender tilbage og hjælper Bengals til sejr over Los Angeles Rams
Joe Burrow vender tilbage og hjælper Bengals til sejr over Los Angeles RamsDYLAN BUELL/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Cincinnati Bengals kunne natten til tirsdag byde holdets ubestridte stjerne, quarterbacken Joe Burrow, tilbage til banen.

Den 26-årige amerikaner kvitterede med at hjælpe holdet til sejr over Los Angeles Rams.

Opgøret foregik i Los Angeles, og hjemmeholdet måtte se sig slået 16-19 af gæsterne fra Midtvesten.

Burrow måtte i sidste uge humpe fra banen, efter at han havde forværret en allerede eksisterende skade i sin læg. Hans hold endte med at lide et 24-27 -nederlag til Baltimore Ravens.

Natten til tirsdag kunne han dog ses varme op inden kampen. Og da holdkortet blev offentliggjort stod det klart, at den populære quarterback startede i offensiven for gæsterne.

Han pådrog sig i første omgang skaden sidst i juli, da Cincinnati Bengals var ved at afslutte holdets træningslejr i forsæsonen.