Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kan sætte trecifret millionbeløb i banken: Travis Kelce skriver ny kontrakt med Kansas

Ritzau
Travis Kelce blev drafted af lige netop Kansas City Chiefs som valg nummer 63 i 2013.
Travis Kelce blev drafted af lige netop Kansas City Chiefs som valg nummer 63 i 2013.Profimedia
Den amerikanske fodboldstjerne Travis Kelce er gået med til at forlænge sin kontrakt med Kansas City Chiefs og bliver dermed hos holdet i yderligere to år.

Det har Kansas-holdet selv offentliggjort på det sociale medie X.

Ifølge NFL's hjemmeside har aftalen en værdi af 34,3 millioner dollar. Det svarer til cirka 238 millioner danske kroner.

Med aftalen er Kelce ifølge NFL blandt de bedst betalte tight ends i den bedste amerikanske fodboldliga.

Kelce har i løbet af det seneste år tiltrukket sig opmærksomhed langt uden for sportens verden, efter han er blevet kærester med popstjernen Taylor Swift.

Kansas City Chiefs genvandt tidligere i år slutkampen i NFL, Super Bowl. Det skete med en sejr på 25-22 over San Francisco 49ers efter overtid.

Det er tredje titel på fem år for Kansas City Chiefs, der også vandt i 2023. Med sejren var Kansas City Chiefs det første hold til at genvinde Super Bowl, siden New England Patriots gjorde det tilbage i 2005.

123,4 millioner så med, da Super Bowl for andet år i træk slog seermæssig rekord. En stor del af dækningen har handlet om netop Taylor Swift, der har fulgte sin kæreste fra tribunerne.

34-årige Travis Kelce har spillet 11 sæsoner i NFL.