Kansas Citys' Mahomes kommer til at tjene halvanden milliard kroner på ny aftale
Mahomes underskrev i 2020 en 10-årig kontraktforlængelse til en værdi af 3.1 milliarder kroner, som binder ham til klubben indtil 2031.
Men den regerende Super Bowl-mester Chiefs har omarbejdet aftalen for at øge Mahomes' løn på kort sigt på et tidspunkt, hvor quarterback-lønningerne er steget voldsomt, siger flere amerikanske rapporter.
Mahomes, der anses for at være den bedste quarterback i NFL, vil nu modtage en garanteret løn på halvanden milliard kroner mellem 2023 og 2026.
Mahomes har kontrakt til 2031, men Chiefs og deres quarterback planlægger at tage aftalen op igen efter 2026-sæsonen, forlyder det.
Under den omarbejdede kontrakt vil Mahomes i gennemsnit blive betalt 367 millioner kroner per sæson, hvilket kun overgås af Cincinnati Bengals' Joe Burrow, når det gælder årsløn.
Burrow underskrev for nylig en NFL-rekordkontraktforlængelse, der angiveligt er knap to millarder kroner værd over fem år.
Burrows aftale var en af en bølge af nylige quarterback-kontrakter, der overskyggede Mahomes tidligere kontrakt.
Los Angeles Chargers' Justin Herbert underskrev en femårig forlængelse på 1.824 milliarder kroner i juli, mens Baltimore Ravens Lamar Jackson skrev under på en femårig aftale til 1.810 milliarder kroner i april. Philadelphia Eagles' Jalen Hurts indgik også en kontrakt i april til en værdi af 1,775 milliarder kroner over fem år.
Mahomes blev valgt af Chiefs som nr. 10 i NFL-draften i 2017 og har siden ført holdet til to Super Bowl-titler, mens han blev kåret til NFL's mest værdifulde spiller i 2018 og 2022.