Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

NFL-spiller er med i første kamp siden hjertestop

Ritzau
NFL-spiller er med i første kamp siden hjertestop
NFL-spiller er med i første kamp siden hjertestopProfimedia
To dage inde i 2023 lå NFL-spilleren Damar Hamlin livløs på banen efter at have fået hjertestop i en kamp for Buffalo Bills.

Han overlevede og har siden kæmpet for at få karrieren tilbage på skinner. Søndag nåede han en milepæl, da han for første gang var aktiv i en kamp.

Hamlin blev valgt som en del af Buffalo Bills-truppen, da den i september blev barberet ned til 53 spillere, men i sæsonens første tre kampe har han siddet over.

Det ændrede sig søndag, hvor han i kampen mod Miami Dolphins kunne løbe på banen til tilskuernes store jubel.

25-årige Hamlin blev valgt af Buffalo Bills i 2021 i draften, hvor NFL-klubberne skiftes til at vælge spillere fra de amerikanske universiteter.

Han spiller positionen safety, som for det meste agerer bageste mand på forsvaret og skal forhindre modstanderens angreb i at komme langt ned ad banen.

Tæller man slutspilskampe med, havde han før søndag deltaget i 31 kampe, siden han trådte ind i ligaen.