Amerikansk hard-hitter sætter ny rekord med 74 vinderslag, men taber alligevel til Medvedev
Eubanks affyrede hele 74 vindere i kampen og spillede uden frygt overhovedet og var et tiebreak væk fra sejren.
6-4, 1-6, 4-6, 7-6, 6-1 vandt russeren over den amerikanske overraskelse Christopher Eubanks efter godt tre timers spil.
Den mere end to meter høje Eubanks jagtede endnu en overraskelse, men i karrierens første grand slam-kvartfinale blev modstanden for stærk.
Den populære Eubanks spillede igen seværdig tennis og lavede flest vindere i kampen, men også klart flere uprovokerede fejl end Medvedev, der er seedet som nummer tre i turneringen.
For den 27-årige russer er den karrierens første semifinale ved Wimbledon.
Han har dog tidligere været i to semifinaler ved Australian Open og vandt i 2021 sin hidtil eneste grand slam-titel, da han triumferede ved US Open.
Medvedev møder i sin semifinale Carlos Alcaraz.