Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Amerikansk skidronning i jagt på vild milepæl: Jeg har mere i mig

Flashscore
Shiffrin jager sejr nummer 100.
Shiffrin jager sejr nummer 100.Severin Aichbauer / APA-PictureDesk / APA-PictureDesk via AFP
Mikaela Shiffrin kan runde 100 World Cup-sejre i denne sæson, og hun føler sig frisk og motiveret.

Den amerikanske alpindronning Mikaela Shiffrin tager i næste uge hul på sin 15. World Cup-sæson. Trods sine blot 29 år indtager hun allerede en af de forreste sider i skisportens historiebøger.

Hun har allerede slået Ingemar Stenmarks legendariske rekord på 86 sejre. Faktisk er hun oppe på hele 97 af slagsen trods en skadesplaget 2023/24-sæson.

Dermed er hun også kun tre sejre fra at nå de 100, en milepæl som tidligere virkede umulig at nå nærmest.

"Jeg føler, at jeg ikke er færdig med at give det til sporten, som jeg gerne vil give," siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP og melder sig helt klar til at jagte det trecifrede sejrsantal.

"Hvis jeg er i god form, og jeg formår at gøre det (nå 100 sejre, red.), så ser jeg det som en stor mulighed for at booste de gode historier omkring sporten, der allerede foregår."

Shiffrin står noteret for fem sejre i den samlede World Cup gennem tiden. Derudover har hun 11 World Cup-titler i enkelte discipliner.

Otte gange har hun vundet slalom-World Cuppen, to gange storslalom og en enkelt gang Super-G. Kun World Cuppen i styrtløb har hun ikke vundet.