Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Analyse: Sporting CP har haft en undervældende sæson: skal dominere mod FCM

Opdateret
Fra kampen mellem Sporting CP og FC Porto.
Fra kampen mellem Sporting CP og FC Porto.CARLOS COSTA/AFP
Torsdag byder på et stort opgør mellem Sporting og FC Midjylland på Estádio José de Alvalade, i første del af playoffkampen i Europa League. Sporting er hele 15 point efter Benfica i ligaen, og er lige nu ikke placeret på de pladser, der giver adgang til Champions League. Europa League er derfor en glimrende mulighed for at puste nyt liv i sæsonen for det portugisiske storhold.

Sæsonen har som ikke været let for træner Rúben Amorims hold. Sæsonen startede med, at Matheus Nunes blev solgt. Efterfølgende er Sporting røget ud af både den portugisiske pokal og Champions League på trods af en fantastisk start. I januar tabte Sporting Liga-Cuppen. Derudover blev Pedro Porro solgt til Tottenham, og man er langt efter Benfica i toppen

Kampen mod FC Midtjylland kan derfor markere et vendepunkt i sæsonen for portugiserne, og selv om weekendens nederlag til FC Porto stadig er frisk i Sporting-fansenes hukommelse, kan et eventuelt avancement give fornyet tro på tingene i Lissabon-klubben.

Statistikker fra kampen mellem Sporting og FC Porto.
Statistikker fra kampen mellem Sporting og FC Porto.Opta by Statsperfom

Hvis man ser på Rúben Amorims Sporting, så afviger træneren sjældent fra den traditionelle 3-4-3 (eller 5-4-1). Der kan dog være forskelligt udtryk afhængigt af, hvem Sporting møder.

Sporting er et dominerende hold, der nyder at være det boldbesiddende hold og spille offensiv fodbold. Rúben Amorim kan lide at bygge spillet op nedefra og brede spillet ud på den sidste tredjedel af banen. Det gode kombinationsspil er også et af Sportings kendetegn, hvor de er meget afhængige af Trincão og Marcus Edwards' kreativitet og bevægelse.

Sportings angrebsfordeling på den sidste tredjedel.
Sportings angrebsfordeling på den sidste tredjedel.Opta by Statsperform

Defensivt er Sporting gode til ikke at give plads til modstanderen i den centrale del af banen. Der har dog været for mange uprovokerede fejl fra det portugisiske forsvar igennem sæsonen

Sporting forventes at dominere kampen mod Midtjylland torsdag og sikre endnu en europæisk sejr til portugisisk fodbold. Rúben Amorims mandskab skal dog være på vagt over for modstandernes offensive omstillinger og undgå at give rum væk i forsvaret.

Forventet startopstilling: Antonio Adán; Gonçalo Inácio, Seba Coates, Matheus Reis; Héctor Bellerín, Manuel Ugarte, Pedro Gonçalves, Nuno Santos; Marcus Edwards, Francisco Trincão og Paulinho.

Du kan læse endnu mere om kampen her.