Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Andy Murray pønser på at spille Wimbledon-double med sin bror

Reuters
Murray-brødrene spillede sammen ved OL i Rio i 2016.
Murray-brødrene spillede sammen ved OL i Rio i 2016.Reuters
Andy Murry har i flere år været vant til at få de britiske tennisfans til at juble af begejstring ved Wimbledon. Nu kan dog muligvis komme til at gøre det i selskab med sin bror Jamie Murray.

Den tredobbelte Grand Slam-mester Andy Murray (37) har fortalt, at han overvejer at spille herredouble sammen med sin bror Jamie ved Wimbledon i næste måned.

Andy Murray har vundet to Wimbledon-titler i single, mens hans bror er dobbelt Wimbledon-mester i mixeddouble.

Murray-brødrene spillede også sammen ved OL i Rio i 2016 og var et stærkt makkerpar, da Storbritannien vandt Davis Cup i 2015.

"Jeg spiller måske double i Wimbledon, ja. Jeg er ikke 100 % sikker endnu," fortalte Murray, efter at han og Daniel Evans havde tabt 7-6(6) 7-6(3) i første runde til Thiago Seyboth Wild og Sebastian Baez ved French Open.

"Min bror har ikke nogen partner til Wimbledon i øjeblikket. Vi har talt lidt om det. Så måske gør han det, men det er ikke 100 % sikkert endnu."

"(Vi vil beslutte det) på forhånd. Jeg mener, at Jamie selvfølgelig også kunne få en god partner. Vi må se, hvad der sker, men ja, vi beslutter os nok i løbet af de næste par dage."