Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kedelig nyt for brasserne: Neymar misser mindst én kamp efter ankelskade

Ritzau
Kedelig nyt for brasserne: Neymar misser mindst én kamp efter ankelskade
Kedelig nyt for brasserne: Neymar misser mindst én kamp efter ankelskadeProfimedia
Brasiliens største fodboldstjerne kommer ikke til at være med, når landet mandag møder Schweiz ved VM.

Den ankelskade, som Neymar pådrog sig i torsdagens kamp mod Serbien, er nemlig så alvorlig, at angriberen må sidde ude i mindst en enkelt kamp. Det siger Brasiliens holdlæge ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Også højrebacken Danilo misser Schweiz-kampen. "Neymar og Danilo blev skannet fredag eftermiddag, og vi har fundet skader i begge spilleres ledbånd i anklerne. De misser den næste kamp, og vi vil være forsigtige, da de skal i behandling i et forsøg på at få dem klar, så de kan spille igen ved VM", siger holdlægen ifølge Reuters.

Neymar måtte lade sig udskifte i 79. minut i kampen mod Serbien, som Brasilien vandt 2-0. Efter kampen kunne Neymar ses humpe i omklædningsrummet, og på billeder kunne man se, at Paris Saint-Germain-profilens ankel var hævet.