Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Årets danske cykelryttere er fundet: Vingegaard genvinder prisen, Uttrup Ludwig bedste kvinde

Ritzau
Jonas Vingegaard blev i 2022 første dansker til at vinde Tour de France siden Bjarne Riis i 1996.
Jonas Vingegaard blev i 2022 første dansker til at vinde Tour de France siden Bjarne Riis i 1996. Per Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard og Cecilie Uttrup Ludwig bliver nu hædret for deres fornemme præstationer i 2022.

De to cykelprofiler er således blevet kåret som årets mandlige og kvindelige cykelrytter af Danmarks Cykle Union (DCU). Det skriver TV2 Sport.

Det er andet år i træk, at Jonas Vingegaard modtager prisen. Det sker selvsagt på baggrund af hans store triumf i Tour de France, som han vandt i overlegen stil.

Cecilie Uttrup Ludwig kan også kigge tilbage på en flot sæson. Undervejs blev hun dansk mester i landevejscykling, ligesom hun vandt en etape i kvindernes Tour de France.

Det blev også til en etapesejr samt den samlede sejr i Tour of Scandinavia.

Prisen som årets cykelrytter er blevet uddelt af DCU siden 1976. Først i 2021 blev den dog delt op, så der både blev kåret en mandlig og kvindelig vinder.

Sidste år modtog Amalie Dideriksen og Julie Leth efter at have vundet OL-sølv i parløb ved legene i Tokyo.