Årets første monument venter: Fine danske sejrschancer og sidste chance for megastjerne

Da Matej Mohorič i marts 2022 krydsede målstregen i Sanremo i ensom majestæt, ganske få sekunder foran en jagtende favoritgruppe, var det et specielt øjeblik af flere årsager.

Først og fremmest var det den første slovenske sejr nogensinde i den efterhånden 116 år gamle forårsklassiker, der er sæsonens første såkaldte monument, de fem mest prestigefyldte endagsløb i cykelkalenderen.

Men derudover var det også en af de efterhånden sjældne solosejre i Milano-Sanremo, et løb der gennem årene har udviklet sig til lidt af en sprinternes klassiker, selvom mange ryttere ofte har forsøgt sig med halsbrækkende og vovede udbrud på den afsluttende vilde nedkørsel fra Poggio-stigningen.

Og hvor slovenerne i 2022 fik hul på sejrsbylden i La Primavera, som løbet også kaldes, så kan lørdag måske være dagen, hvor en dansker for første gang kan tage plads øverst på podiet. Mulighederne er der i hvert tilfælde med flere formstærke danskere til start.

Historien

Før der snakkes danske sejrschancer, spoles tiden lige kortvarigt tilbage til 1906. Her blev der for første gang afholdt et cykelløb mellem Milano og Sanremo, men det var opdelt i to etaper, og det var ikke nogen stor succes.

Året efter, 1907, markerede dog starten på Milano-Sanremo, der trods sine 116 år er det næstyngste monument i cykelkalenderen, hvor kun Flandern Rundt er yngre med sin første udgave afholdt i 1913.

De første mange år af løbets eksistens var rutens egentligt eneste udfordring det lange men meget lidt stejle Passo del Turchino, der dengang var alt rigeligt til at gøre forskellen på de ryttere, der sled sig gennem de næsten 300 kilometer.

Tidsforskellene var ofte markante, og rytterne dryssede ofte gerne over målstregen nærmest én efter én, som havde det været en opslidende bjergafslutning i de sidste dage af et Tour de France.

Sprinternes løb

Men som årene gik blev Milano-Sanremo i højere og højere grad et løb for feltets allerhurtigste afsluttere. Passo del Turchino var ikke længere nok til at skille fårene fra bukkene, og legendariske sprintere som Rik van Steenbergen, Rik van Looy og Miguel Poblet formåede alle at få bagdelen med over de højdemeter, ruten bød på.

Også op igennem nullerne, og i slutningen af 90erne, er løbet fortrinsvis blevet vundet af hurtige herrer. Erik Zabel vandt løbet fire gange mellem 1997 og 2001, kun afbrudt af belgiske Andrei Tchmils imponerende soloangreb på løbes sidste kilometer i 1999.

Selvom det altså er påkrævet, at man kan tackle et minimum af stigningsgrader, så har også selv de allermest specialiserede sprintere stået øverst på sejrsskamlen i den mondæne kystby Sanremo på den italienske riviera.

Mario Cipollini, Super Mario, Il Re Leone, vandt løbet i 2002, og da løbet blev kørt for gang nummer 100 i historien tilbage i 2009, var det såmænd Missilet fra Manx, Mark Cavendish, der fløj først henover målstregen på Via Roma.

Ruten

Det er ellers ikke fordi, at arrangørerne gennem årene ikke har forsøgt at åbne løbet ved at drysse flere udfordringer udover de i alt 294 kilometer, der lørdag venter de 175 startende ryttere, der inkluderer i alt seks danskere.

I 1960 blev den føromtalte Poggio-stigning, hvorfra Mohorič lancerede sit halsbrækkende nedkørselsangreb, introduceret. Toppen af den 3,6 kilometer lange stigning rammes med cirka fem kilometer til mål og er altså sidste chance for at snyde sprinterne, hvilket som regel udmønter sig i en masse angreb fra de lidt mere letbenede ryttere.

Og i 1982 blev så også Cipressa-stigningen tæt ved Imperia tilføjet. En både længere og stejlere stigning end Poggio, men til gengæld også markant længere væk fra målstregen, og det er derfor sjældent her, at de afgørende momenter finder sted.

Som seneste års slovenske vinder er levende bevis for, så kan Poggio-stigningen da også bruges til at lancere et vindende angreb. Vincenzo Nibali gjorde det også tilbage i 2018, og året forinden var tre ryttere stukket af sted i form af Michal Kwiatkowski, der endte som vinder, Peter Sagan og Julian Alaphilippe.

De danske chancer

Blandt de seks startende danskere er en, der også ihærdigt forsøgte at komme alene afsted i den seneste udgave, nemlig Alpecin-Deceunincks 28-årige Søren Kragh Andersen. Den dobbelte Tour-etapevinder fra 2020 var således med til at skabe løbet med et insisterende angreb på Poggios afsluttende sektioner.

Selvom det to år i streg er blevet til top 10 placeringer i Milano-Sanremo for Søren Kragh Andersen, nummer syv i 2022, nummer ni i 2021, så er han dog næppe den allerstørste danske favorit i lørdagens løb, der er det længste eksisterende endagsløb.

Mads Pedersen, Trek-Segafredo-stjernen, har nemlig fået en fantastisk start på 2023 med allerede to sejre og flere topplaceringer, og danskeren har ofte før vist, at han mestrer de lange løb såvel som de kuperede afslutninger. Den 27-årige dansker blev da også nummer seks i seneste udgave.

Samtidig er også EF Education-EasyPosts evigt underholdende Magnus Cort flot kørende. Også Cort har tidligere opnået topplaceringer i Milano-Sanremo, men har i de seneste udgaver ikke været med fremme blandt de forreste. Den 30-årige bornholmer har dog ligeledes både klatrebenene og farten til at gøre sig gældende i lørdagens klassiker.

Slovensk eller belgisk

På forhånd er der dog to helt, helt suveræne favoritter hos bookmakerne. Den ene har allerede vundet Milano-Sanremo en enkelt gang i karrieren, den anden har vundet tæt ved alt, han har stillet op i siden nytår.

Belgiske Wout van Aert, Jumbo-Visma, har således enormt gode erfaringer med Milano-Sanremo, som han vandt i 2020, hvor løbet på grund af corona blev afviklet i august. Fire gange har 28-årige van Aert været til start i La Primavera og belgierens hidtil ringeste resultat er simpelthen en ottendeplads.

Den anden favorit fik danske cykelentusiaster et ubehageligt bekendtskab med i starten af marts, da han satte van Aerts danske holdkammerat, Jonas Vingegaard, til vægs i Paris-Nice. Den altædende slovenske megastjerne, Tadej Pogačar, skal lørdag forsøge at vinde karrierens fjerde monument, efter det allerede er blevet til sejre i Liège-Bastogne-Liège og to gange Lombardiet Rundt.

Dertil peges der fra bookmakerne på seneste års vinder, Pogačars landsmand, Matej Mohorič fra Bahrain-Victorious, ligesom Lotto Dstnys australske sprinter Caleb Ewan, den hollandske schweizerkniv af en cykelrytter og holdkammerat med Søren Kragh Andersen, Mathieu van der Poel, og føromtalte Mads Pedersen ligeledes er blandt favoritterne.

Sagans sidste chance

Samtidig er årets Milano-Sanremo sidste chance for en af cykelsportens allerstørste moderne stjerner. Når 2023-sæsonen går på hæld, hænger slovakiske Peter Sagan således landevejsrammen på væggen for at fokusere på mountainbike frem mod OL i Paris 2024.

Og Milano-Sanremo var i mange år det helt store forårsmål for Peter Sagan, der ihærdigt og igen og igen har forsøgt at vinde den italienske forårsklassiker. Og guderne skal vide, at det har været tæt på. Mange gange.

I sine 12 forsøg med Milano-Sanremo er det nemlig kun sket tre gange, at Peter Sagan ikke er sluttet i top 10. Hele syv gange er det blevet til en top fem placering, og to gange er den efterhånden 33-årige slovak sluttet som nummer to.

Nu er det altså sidste udkald for Sagan, der dog næppe har lyst til at kaste et blik på seneste udgave, hvor han sluttede som nummer 92. Hvis det nogensinde skal være, så skal det være nu, men de yngre kræfter står nærmest i kø for at stikke en kæp i det slovakiske hjul. Og hvem ved, måske bliver det en dansk kæp, der går i egerne hos den aldrende superstjerne.