Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Aryna Sabalenka vinder første Grand Slam-titel efter sejr over Elena Rybakina

Flashscore
En glad Aryna Sabalenka efter sejren i Australian Open.
En glad Aryna Sabalenka efter sejren i Australian Open.MANAN VATSYAYANA/AFP
Hviderusseren Aryna Sabalenka kunne lørdag formiddag dansk tid løfte sit første Grand Slam-trofæ over hovedet.

Verdensranglistens nummer fem, Aryna Sabalenka, var favorit i finalen mod Elena Rybakina fra Kasakhstan. Rybakina havde dog tidligere i turneringen slået den polske verdensetter og storfavorit Iga Swiatek, så der var bestemt lagt op til en tæt finale.

Det startede også rigtig godt for 23-årige Rybakina, der allerede i tredje parti i første sæt brød Sabalenkas serv. Verdens nummer 25 spillede et flot første sæt og sikrede sig sættet 6-4.

I andet sæt formåede Sabalenka at holde sin egen serv, og eftersom hun brød Rybakina i fjerde parti, så sikrede hun sig sættet med en sejr på 6-3.

Det hele skulle derfor afgøres i tredje og sidste sæt. Her fulgtes de to finalister godt ad frem til syvende parti, hvor Sabalenka udnyttede sin tredje breakbold. Efterfølgende holdt hviderusseren serv. Ved stillingen 5-4 kunne Sabalenka serve sættet og kampen hjem, og på den fjerde matchbold lykkedes det.

Aryna Sabalenka vandt dermed sin første Grand-Slam-turneringen med cifrene: 4-6, 6-3, 6-4.