Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Løbestjerne åbner op om OL-traume: Jeg er slave i mit eget liv

Simon West / Actionplus / Profimedia
Jakob Ingebrigtsen oplevede en stor skuffelse på 1500 meter ved OL
Jakob Ingebrigtsen oplevede en stor skuffelse på 1500 meter ved OLSimon West / Actionplus / Profimedia
Jakob Ingebrigtsen (24) betegner OL-nederlaget på 1500 meter som en "traumatisk hændelse" og fortæller åbent omkring den boble, han lever i som topatlet.

OL-finalen på 1500 meter, hvor den norske løber var storfavorit, men skuffende måtte nøjes med en fjerdeplads, har satte dybe spor i Ingebrigtsens bevidsthed. 

Ingebrigtsen besluttede sig fra start for at lægge en risikabel strategi, hvor han fra spids ville slide konkurrenterne op en efter en. Men planen gav bagslag, da Cole Hocker, Josh Kerr og Yared Nuguse på opløbsstrækningen kunne trække fra den slagne nordmand.

Storebror Filip fra den løbeglade familie fortæller over for NRK, at de på forhånd havde advaret Jakob om strategien. 

"Henrik og jeg har altid sagt, at det er umuligt at vinde 1500 meter fra spids, fordi man skal være så meget bedre end alle andre. Alligevel indså jeg tidligt, at det var det, han besluttede sig for i løbet af sommeren. Det var sådan, han ville vinde."

Jakob Ingebrigtsen beskriver 1500 meter-finalen som en "traumatisk begivenhed", der hele tiden kørte rundt i hovedet på ham, i den nye serie om de løbefamilien på Amazon Prime.

"Jeg står tilbage med, at jeg smider en chance for at vinde OL og tage medalje. Så er det klart, at man kan få andre chancer, men lige den chance i det løb kommer aldrig igen. Og det er det, der sker", siger Ingebrigtsen til NRK.

Ydermere fortæller Ingebrigtsen om det pres, som han fornemmer kommer udefra. "Som topatlet og løber er jeg bestemt en slave i mit eget liv. Boblen er så stor og skallen så stærk, at det er svært at komme ud."

Ingebrigtsen vandt senere OL-guld på 5000 meter og har efter OL sat ny verdensrekord på 3000 meter.