Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

ATP-turnering i Tel Aviv bliver aflyst efter Hamas-angreb

Ritzau
Novak Djokovic vandt sidste sidste år i Tel Aviv
Novak Djokovic vandt sidste sidste år i Tel AvivProfimedia
ATP-turneringen i Tel Aviv, der skulle have været afholdt i november, er blevet aflyst på grund af usikkerhed om sikkerhedssituationen i Israel.

Det oplyser turneringens arrangører ifølge det israelske medie The Jerusalem Post.

Turneringen skulle have været afholdt fra 5. til 11. november.

Arrangørerne håber på, at turneringen kan afholdes næste år.

"Arrangørerne beder for bedring for de sårede og deler sorgen, som de berørte familier oplever i disse mørke dage", lyder det ifølge The Jerusalem Post i en udtalelse.

Sidste år var Tel Aviv vært for en ATP-turnering for første gang siden 1996. Da var det serbiske Novak Djokovic, der løb med sejren.

Ifølge The Jerusalem Post har Det Israelske Tennisforbund (ITA) også aflyst flere andre internationale turneringer på lavere niveau, der enten var i gang eller skulle have været afholdt i de kommende uger.