Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Magnussen er optimistisk efter opløftende kvalifikation: "Der var nogle positive tegn"

Magnussen starter søm nummer 14 søndag.
Magnussen starter søm nummer 14 søndag.Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix
Den danske racerkører Kevin Magnussen havde fredag aften dansk tid en opløftende Formel 1-kvalifikation, der placerer ham som nummer 14 i feltet forud for weekendens amerikanske grandprix i Austin.

Kevin Magnussens Haas-mandskab har siden grandprixet for to uger siden i Qatar haft et særligt fokus på at opgradere bilen.

"Der var nogle positive tegn i dag med den opgraderede bil, og jeg tror ikke, vi har maksimeret den endnu," siger Magnussen til Haas' hjemmeside efter fredagens kvalifikation.

"Jeg tror, der er mere i den, og jeg er spændt på at se, hvordan den klarer sig i lørdagens sprint."

Grandprixet i Austin i USA er særlig vigtigt for Haas-teamet, der er et amerikansk team.

I kvalifikationen sluttede danskeren som nummer 14. Et noget bedre kvalifikationsresultat end i Qatar, hvor Magnussen startede grandprixet fra næstsidste position.

"Løbet søndag er selvfølgelig det store spørgsmål i forhold til, om vi kan passe lidt bedre på vores dæk," siger danskeren, der allerede viste lovende takter i træningen inden kvalifikationen, hvor han satte femtebedste tid.

"Jeg tror ikke, at vi forventede at være mere konkurrencedygtige over en omgang, end vi var," siger Magnussen.

Magnussen og Haas-teamet får både i sprintløbet lørdag og grandprixet søndag flere svar på, om opgraderingerne på bilen virkelig rykker noget i det samlede felt.

"Vi håber særligt på, at løse nogle af de ustabile udfordringer under grandprixet," siger Magnussen.

Weekendens grandprix i Austin er det 19. i sæsonen. Efter det resterer fire grandprixer.