Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Magnussen tager 15.-plads i hollandsk kvalifikation

Ritzau
Magnussen tager 15.-plads i hollandsk kvalifikation
Magnussen tager 15.-plads i hollandsk kvalifikationProfimedia
Haas-kørerne blev nummer 14 og 15 i kvalifikationen til Formel 1-grandprixet i Zandvoort.

Kevin Magnussen blev nummer 15 i lørdagens kvalifikation til det hollandske Formel 1-grandprix i Zandvoort.

Danskeren klarede sig forholdsvist sikkert videre fra første kvalifikationsrunde, Q1, i 13. bedste tid, mens Haas-kammeraten Nico Hülkenberg sneg sig med som 15'er.

I Q2 var rollerne byttet om. Tyskeren var en kende hurtigere og blev nummer 14 foran danskeren.

Q2 blev overraskende også endestation for Carlos Sainz (Ferrari) og ikke mindst Lewis Hamilton (Mercedes), der har vundet to af de seneste tre grandprixer.

De starter som henholdsvis nummer 11 og 12 søndag.

Verdensmester Max Verstappen har vundet de seneste tre grandprixer på hjemmebanen, og han kan søndag tangere rekorden for flest sejre af samme kører på banen i Zandvoort og blive den første, som henter dem på fire år i træk.

Skotten Jim Clark har tidligere været bedst fire gange i perioden 1963 til 1967.

Med til den historie hører, at Zandvoort ikke var en del af kalenderen fra 1986 til og med 2020.

Kun 19 kørere var på banen i lørdagens kvalifikation.

Amerikanske Logan Sargeant fra Williams-holdet røg således tidligere på dagen af banen i sidste træning og smadrede sin racer så meget, at den ikke nåede at blive klar et par timer senere.