Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sergio Perez lægger to år til kontrakten med Red Bull

Ritzau
Sergio Perez lægger to år til kontrakten med Red Bull
Sergio Perez lægger to år til kontrakten med Red BullProfimedia
Mexicaneren Sergio Perez kommer også i de kommende to år til at sidde bag rattet i Red Bulls Formel 1-racer.

Dermed fortsætter 34-årige Perez som teamkollega til Max Verstappen, som har vundet Formel 1-mesterskabet de sidste tre år i træk.

"Vi er glade for at meddele, at Sergio Perez har underskrevet en toårig kontraktforlængelse", skriver Red Bull Racing på platformen X.

I sidste sæson sluttede de to Red Bull-kørere som nummer et og to i den samlede stilling.

Målt på point var Perez dog langt efter Verstappen, og i den igangværende sæson er han blot nummer fem efter de første otte løbsafdelinger.

Det har sat gang i spekulationer om, at Perez kunne være i fare for at miste sit sæde hos holdet efter kontraktudløb. Den diskussion har Red Bull nu lukket med kontraktforlængelsen.

"Kontinuitet og stabilitet er vigtig", fastslår teamchef Christian Horner ifølge nyhedsbureauet dpa.

Sergio Perez har været en del af Formel 1-feltet siden 2011 og har foreløbig vundet seks løb. Foruden Red Bull har han kørt for Sauber, McLaren, Force India og Racing Point.