Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Axelsen åbner Thomas Cup med knusende sejr

Ritzau
Viktor Axelsen starter stærkt.
Viktor Axelsen starter stærkt.MORGAN HARLOW/GETTY IMAGES EUROPE/Getty Images via AFP
Danmarks mandlige badmintonlandshold fik en forventet god start på Thomas Cup, der spilles i Kina.

Viktor Axelsen bragte Danmark foran med 1-0 i den første gruppekamp mod Algeriet i suveræn stil.

Den danske verdensetter afgav blot 11 point i den knusende sejr på 21-5, 21-6 mod Adel Hamek, der blot rangerer som nummer 222 på verdensranglisten.

Axelsen vandt kampens ni første bolde, inden Hamek kom på tavlen. I andet sæt var danskeren også suveræn i indledningen og kom foran med 11-1.

I løbet af 25 minutter havde Axelsen kørt sin modstander over.

I lørdagens anden kamp skal fødselaren Anders Antonsen i kamp for Danmark.

Der spilles bedst af fem kampe, så Danmark skal hente tre sejre for at vinde samlet.

Danmarks øvrige modstandere i gruppespillet er Hongkong og Malaysia henholdsvis søndag og tirsdag.