Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Axelsen fik advarsel for at tørre gulv

Flashscore
Axelsen fik advarsel for at tørre gulv
Axelsen fik advarsel for at tørre gulvProfimedia
Viktor Axelsen var lørdag uden de større problemer i forhold til at nå finalen i French Open, men da han tog kampen op med våde plamager på underlaget endte det i konflikt med dommeren. Det var dog cirka det største drama i denne kamp.

Viktor Axelsen er nået frem til finalen i French Open, hvor han søndag møder Rasmus Gemke, men det var ikke helt uden sværdslag. Undervejs i semifinalen mod Kodai Naraoka var der nemlig problemer med banen, og da han forsøgte at udtørre de våde områder på denne fik han tilsvarende problemer med dommeren Chrysanthi Larou. Ikke så meget i forhold til, at vandet skulle væk, men mere hvordan.

" Dommeren ville virkelig kontrollere alt. Det er deres job, men der var vand på gulvet, og jeg ville have det tørret. Jeg vil ikke blive skadet, og mine modstandere skal heller ikke blive skadet," siger Viktor Axelsen til TV2 Sport.

Axelsen fik besked på, at vandet på banen skulle tørres væk med foden, men da han i stedet valgte at bruge et håndklæde, måtte dommeren tage et sjældent anvendt gult kort i anvendelse. Til Axelsens frustration, men uden indflydelse på resultatet. Axelsen vandt nemlig klart med 21-12, 21-8, og vi kan derfor fornøje os over en rent dansk finale, der kan byde på Axelsens syvende turneringssejr i dette kalenderår.