Anders Antonsens skadesproblemer fortsætter
Det drejer sig om French Open i denne uge og Hylo Open i næste uge.
"På den måde forværrer han ikke sin skade, og vi håber, at han hurtigere kan blive hundrede procent frisk og konkurrencedygtig igen, siger landstræner Kenneth Jonassen til TV2 Sport.
Anders Antonsen trak sig netop fra Denmark Open i sidste uge for at være 100% frisk til French Open og Hylo Open. "Jeg er sindssygt ked af, jeg ikke kan spille Denmark Open. Det havde jeg virkelig glædet mig til, men jeg er nervøs for, at jeg river tingene op igen og dermed potentielt kan miste deltagelse i de kommende turneringer", sagde Antonsen i sidste uge.
Den danske badmintonstjerne har ikke været i kamp siden maj måned, hvor han trak sig fra Indonesia Masters. Antonsen, der har døjet med en fibersprængning i bunden af maven, ligger stadig nummer to på den aktuelle verdensrangliste efter Viktor Axelsen, men skaden kan potentielt blive dyrt for hans plads på verdensranglisten.
Årsagen er, at internationale badmintonforbund, BWF er ved at lade verdensranglisten vende tilbage til normalen efter at at den ellers har været låst under Corona-epidemien. Det betyder at man fjerner fire ugers resultater, hver gang der går en uge. På den måde vil verdensranglisten være opdateret ved årsskiftet, så resultaterne igen går præcist et år tilbage. Og det kan blive dyrt for Antonsen, da hans største resultater bliver fjernet som tiden går og flere spillere uden for Top 10 kan forventes at gå forbi Antonsen med mindre han meget snart får mulighed for at stille op igen.
Han skulle i French Open have mødt landsmanden Rasmus Gemke i første runde.
/ritzau/