Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Gemke storspillede og besejrede verdensmesteren mens dame-double var chanceløse

Flashscore
Rasmus Gemke skabte overraskelsen ved Denmark Open
Rasmus Gemke skabte overraskelsen ved Denmark OpenClaus Fisker/Ritzau Scanpix
Rasmus Gemke viste sit enorme potentiale, og vandt i tre sæt mod den regerende verdensmester. Sara Thygesen og Maiken Fruergaard var ikke i nærheden af japansk par i VM-revanche. Rasmus Gemke spillede en flot kamp

Der var mulighed for dansk revanche, da dame-doublen med Sara Thygesen og Maiken Fruergaard, stod ovenfor Rin Iwanaga og Kie Nakanishi fra Japan.

Japanerne vandt en tæt kamp i tre sæt ved den lejlighed.

Det var da også Iwanaga og Nakanishi der tog téten i første sæt. Halvvejs førte de med 11-9, trods en dansk 8-6 føring.

Det var ikke meget der fungerede for danskerne. Flere uprovokerede fejl sneg sig ind hos Thygesen og Fruergaard. Alligevel hang de på japanerne til 16-16. Japanerne vandt dog de næste fem bolde, og dermed første sæt med 21-16.

Japaneren lagde stærkt ud i andet sæt, og vandt de tre første bolde. Danskerne hægtede sig dog på igen, men igen stod der 11-9, halvvejs gennem sættet.

Efter pausen gik det stærkt, med fem hurtige point til japanerne. Det kom Thygesen og Fruergaard sig ikke over, og japanerne vandt sættet med 21-16.

Iwanaga og Nakanishi møder nu i anden runde Liu og Tan fra Kina, der gik videre fra første runde, efter deres modstander trak sig uden kamp.

Dansk dame-double førdig ved Denmark Open
Dansk dame-double førdig ved Denmark OpenClaus Fisker/Ritzau Scanpix

Danske Rasmus Gemke havde en svær opgave, da han stod overfor den regerende verdensmester, Kunlavut Vitidsarn fra Thailand.

Gemke der har døjet med flere skader, var fyr og flamme fra kampens begyndelse. Danskeren kom foran med 7-1, og ved pausen var det stadig dansk føring på 11-5.

Rasmus Gemke sendte Vitidsarn rundt på banen, og viste et imponerende overskud, især i de lange dueller.

Klassen fornægtede sig dog ikke hos thailænderen, der bed fra sig ved at gå fra 6-15 til 13-15.

Gemke kom herefter længere frem på banen, hvilket tydeligt ikke behagede Vitidsarn. Gemke kunne derfor tage sættet med 21-15 på sin første sætbold.

Thailænderen startede stærkt i andet sæt, og kom foran med 4-0, inden Gemke kom til fadet.

Med lidt hjælp fra netkanten, kom Gemke på næsten op på siden at thailænderen, inden verdensmesteren skruede bissen på, hvilket gav føring på 11-7 ved pausen.

Trods flere gode momenter fra Gemke, havde Vitidsarn det fysiske overskud. Med flere flotte maskerede slag, og en vild netruller fra verdensmesteren, tog Vitidsarn sættet med 21-15.

Gemke, der ikke har spillet turneringer i en måned, knoklede ufortrødent videre i tredje sæt. Danskeren var bedst, når han forblev fremme på banen, så han kunne møde boldene tidligt.

Ingen af spillerne kunne slå det store hul inden pausen, hvor stillingen var 11-8 til thailænderen.

Gemke indhentede Vitidsarn, men kampens længde og hårdhed, begyndte også at sætte sit præg på danskeren. Med kramper over det hele, vandt Gemke mod alle odds de sidste fem point, og tog det afgørende sæt med 21-19.

Rasmus Gemke møder nu Chun-Yi Lin fra Taiwan i anden runde.