Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Line Christophersen fik ikke et ben til jorden: Herre-double fik en lektion

Flashscore
Skuffende dansk start på dagen ved Denmark Open
Skuffende dansk start på dagen ved Denmark OpenClaus Fisker/Ritzau Scanpix
Torsdagen åbnede skidt, set med danske briller ved Denmark Open. Viktor Axelsen trak sig med en skade, og herredouble og dame-single var chanceløse i de første kampe med dansk deltagelse

Efter den fornemme sejr over Mia Blichfeldt onsdag aften, stod menuen torsdag på Yi Man Zhang fra Kina, der ligger nummer 15 i verden, hvor danskeren er nummer 34.

Line Christophersen lavede flere uprovokerede fejl i starten af første sæt. Der var store problemer med at ramme baglinjen ordentligt i medvindssiden inden pausen, hvor stillingen var 11-7 til kineseren.

Christophersen spillede sig op, men det kneb stadig med den sidste præcision for danskeren, der måtte overlade sættet til kineseren, der vandt med 21-19.

Andet sæt startede endnu værre for danskeren, der tabte syv bolde i træk, og dermed var stillingen 11-6 ved pausen.

Det var en nervøs indsats fra Chrstophersen, der gik for tidligt efter et vinderslag, som for ofte endte udenfor banen.

Til sidst måtte danskeren bukke sig Zhang, der uden at spille sig ud, tog andet sæt, og dermed kampen 21-11.

Med nederlaget er der ikke flere tilbageværende dame-singler tilbage ved Denmark Open.

Tidligere på dagen var den danske herre-double med Rasmus Kjær og Frederik Søgaard i kamp. Modstanderne var He og Ren fra Kina, som er en relativt ny konstellation.

Det blev en ubehagelig oplevelse for danskerne. De hængte med i første sæt, som dog blev tabt med 21-15. I andet sæt havde kineserne ingen kvaler, og vandt med 21-5.