Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Anders Antonsen gør dansk dag ved badminton-EM endnu bedre

Ritzau
Anders Antonsen gør dansk EM-dag endnu bedre
Anders Antonsen gør dansk EM-dag endnu bedreProfimedia
I europæisk badminton er Danmark en sværvægter. Det blev bevist onsdag med et tocifret antal danske sejre.

Samtlige danskere, der var på banen ved EM i tyske Saarbrücken, vandt deres kampe. Kun Viktor Axelsen mangler at spille sin kamp senere onsdag aften.

Da Anders Antonsen vandt sin kamp, rundede danskerne ti sejre i løbet af onsdagen. Axelsen kan gøre det til 11 sejre på en enkelt EM-dag.

Anders Antonsen vandt i to sæt over spanieren Luis Enrique Penalver, der er nummer 98 i verden. Cifrene lød 21-16, 24-22 i en overraskende tæt kamp.

For Penalver, verdens nummer 98, var længe godt med i kampen og kunne have taget andet sæt.

Antonsen, der er nummer fire i verden, kom bagud 10-12 i første sæt, men vendte det hele rundt med otte point i træk og en 18-12-føring.

I andet sæt fortsatte Antonsen dominansen til at begynde med og vandt de første seks point.

Derefter vågnede spanieren op og åd sig langsomt ind i sættet. Efter at have været bagud 8-13 udlignede Penalver til 15-15.

Antonsen endte faktisk med at komme i store problemer.

I andet sæt spillede Penalver sig frem til tre sætbolde ved stillingen 20-18 og 21-20, men Antonsen afværgede dem alle.

Axelsen misbrugte derefter selv matchbold, inden han udnyttede sin anden.

Tidligere onsdag vandt Rasmus Gemke og Magnus Johannesen og avancerede til ottendedelsfinalerne.

I damesingle vandt Line Kjærsfeldt, Mia Blichfeldt, Line Christophersen og Julie Dawall Jakobsen deres kampe. Alle fire gik dermed til ottendedelsfinalerne.

Tre danske mixeddoubler gik også videre.