Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Antonsen taber indonesisk finale til sublim kineser trods fremragende fight

Flashscore
Antonsen måtte give fortabt mod den nye kinesiske verdensetter
Antonsen måtte give fortabt mod den nye kinesiske verdensetterProfimedia
Det lykkedes ikke Anders Antonsen at sikre titlen i ved Super 1000-turneringen Indonesia Open, da han tabte 9-21, 21-12, 14-21 til den kinesiske verdenstoer, Shi Yuqi, som at bedømme ud fra hans nuværende form må være favorit til OL-titlen.

Kineseren rykker med sejren op forbi Viktor Axelsen som nr. et på verdensranglisten.

Når verdensranglisten i badminton opdateres tirsdag, overtager kineseren Shi Yuqi den dukseplads, som Viktor Axelsen har indtaget i 131 uger.

Selv om skader til Axelsen er en del af forklaringen, så beviste Shi Yuqi søndag i finalen ved Indonesia Open, at han er en værdig mand på toppen. I finalen nedlagde han Anders Antonsen i en opslidende dyst over 1 time og 11 minutter.

Antonsen tabte opgøret 9-21, 21-12, 14-21.

Da de to spillere tidligere i år mødtes i finalen ved Malaysia Open på samme niveau, var det danskeren, som trak det længste strå.

Det blev en lige start på opgøret søndag, hvor Antonsen indledningsvist udnyttede sine evner på forbanen. Men fra føring på 6-4 fik danskeren ørerne i den kinesiske maskine i resten af sættet.

Shi Yuqi overtog ikke blot forbanen, men hele Istora Senayan-hallen. Han vandt 13 point i træk mod en Antonsen, som langsomt også accepterede, at han ikke skulle bruge flere kræfter på det sæt. Også i erkendelse af, at han stod på den vindmæssigt svære side.

Danskeren havde flere minutter på banen i benene i turneringen - og flere turneringer i kroppen på det seneste - end sin modstander.

Kræfterne skulle gemmes til de to sæt, der var krævet for at kunne tage sejren.

Det betalte sig i første omgang. Efter sidebyttet skruede Antonsen markant op for tempoet og kunne bedre styre længden på sine slag. Det gjorde det sværere for kineseren at komme igennem med sine angrebsslag.

Ved opholdet midtvejs i sættet var det med dansk føring på 11-8, og Antonsen fortsatte de gode takter.

Fra 14-12 rykkede Antonsen fra og lukkede sættet med syv point på stribe.

Tilbage på den svære side handlede det for danskeren om at skrabe point nok sammen til sidebyttet midtvejs.

Taktikken hed kaotisk badminton, så kineseren fik mindst mulig chance for at styre spillet i duellerne. Og det lykkedes fint.

Set med danske briller var det også et godt tegn, at trætheden så ud til også at have indfundet sig hos kineseren. Trods et par dumme fejl af Antonsen tæt på sidebyttet, fik han syv point med over på den gode side.

Desværre for Antonsen havde Shi Yuqi lært af andet sæt. Og Antonsens spil i første halvdel af tredje sæt. Han begyndte at spille det kaosbadminton, Antonsen selv med succes havde anvendt, og det virkede.

Danskeren nåede aldrig at få kontakt, og til sidst blev hullet på scoretavlen for stort.