Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nærmer sig ny triumf: Axelsen kører modstander træt og booker finale i Japan

Ritzau
Viktor Axelsen havde ikke problemer med at overvinde verdens nummer fire, Kodai Naraoka, i lørdagens semifinale.
Viktor Axelsen havde ikke problemer med at overvinde verdens nummer fire, Kodai Naraoka, i lørdagens semifinale.Toshifumi Kitamura/AFP
Verdensetteren Viktor Axelsen spillede sig lørdag nærmere en turneringstriumf i Japan Open.

Den 29-årige dansker slog i lørdagens semifinale japaneren Kodai Naraoka med 21-11, 21-11.

Det var femte gang i ligeså mange møder, at Axelsen formåede at besejre verdensranglistens nummer fire.

Naraoka blev straks fra start sendt ud at løbe, og det gik fint i kampens indledning, men det var tydeligt, at japaneren blev udmattet af de gentagne løb frem til nettet og ned til baglinjen.

Kodai Naraoka blev konstant tvunget ned på gulvet for at samle danskerens slag op, hvilket tappede på energien.

Hjemmebanehåbet hang på frem til 4-4, men så begyndte Axelsen så småt at trække fra.

Foran 8-6 begyndte det pludseligt at gå hurtigt, og Axelsen vandt fire bolde i træk og kom på 12-6.

Kodai Naraoka fornemmede sikkert, hvilken vej det gik, og han lod til at miste modet, så Axelsen kunne køre første sæt hjem.

Andet sæt fulgte nogenlunde samme opskrift med en jævnbyrdig indledning. Igen måtte Naraoka slippe ved 4-4.

Foran 14-7 havde Axelsen endda så meget overskud, at han tog kosten fra en assistent og tørrede sved op fra banen. Herfra kørte han sejren hjem, mens modstanderen beklagede sig over smerten i ryggen.

I søndagens finale skal Viktor Axelsen op imod Jonatan Christie fra Indonesien. Christie er nummer ni på verdensranglisten.