Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Avancement i Malaysia: Succesfuld badmintonduo åbner 2024 med klar sejr

Ritzau
Avancement i Malaysia: Succesfuld badmintonduo åbner 2024 med klar sejr
Avancement i Malaysia: Succesfuld badmintonduo åbner 2024 med klar sejrProfimedia
Herredoublen Kim Astrup og Anders Skaarup stod for nogle af de store danske badmintonoplevelser i 2023, og tirsdag morgen dansk tid fik duoen en god start på 2024.

I første runde af Super 1000-turneringen Malaysia Open tog Astrup og Skaarup en knusende sejr på 21-16, 21-10 over indoneserne Leo Rolly Carnando og Daniel Marthin.

Den danske double var med sin femteplads på verdensranglisten favorit til opgøret mod de to indonesere, der er nummer 11 på verdensranglisten.

Og Astrup og Skaarup skulle da heller ikke bruge lang tid på at spille sig videre til anden runde i den store turnering i Malaysia.

Første sæt tog 19 minutter, og andet sæt var overstået efter lidt mere end et kvarter.

Duoen leverede et imponerende 2023, hvor det blev til EM-guld, VM-sølv og fire turneringssejre.

Line Kjærsfeldt fik i damesingle en lidt hårdere start på det nye år. Hun røg ud af Malaysia Open efter nederlag til verdens nummer et, sydkoreanske An Se-young.