Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk badmintonkvartet jagter finalepladser i Orleans Masters

Ritzau
Rasmus Gemke røg tidligt ud i Orleans
Rasmus Gemke røg tidligt ud i OrleansProfimedia
Ud over Viktor Axelsens dominans i herresingle har det været småt med danske sejre på BWF World Tour i de seneste sæsoner.

Men måske er der bedring på vej. Lørdag er der således dansk deltagelse i tre semifinaler i Super 300-turneringen Orleans Masters.

Det står klart efter fredagens kvartfinaler, hvor 21-årige Magnus Johannesen viste flaget i herresingle med en sejr i to sæt over Jun Hao Leong fra Malaysia.

Den unge danskers langt mere prominente landsmænd Anders Antonsen og Rasmus Gemke var også til start i den franske turnering, men røg begge ud i første runde.

I stedet jagter Johannesen, der nummer 49 i verden, nu sin første sejr på BWF World Tour. I første omgang skal han forbi kinesiske Lei Lan Xi eller franske Alex Lanier i sin semifinale.

I damesingle er ottendeseedede Line Kjærsfeldt også på jagt efter sin første sejr på touren.

Som undertippet slog hun fredag Natsuki Nidaira fra Japan i to sæt og møder nu spanske Carolina Marin, hvis den tidligere verdensetter lever op til en markant favoritværdighed i sin kvartfinale fredag.

Damedoublen med Maiken Fruergaard og Sara Thygesen er tredje danske skud i bøssen lørdag. De andenseedede danskere møder et par fra Japan. Også Fruergaard og Thygesen har som par sin første sejr på BWF World Tour til gode.

Indtil mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje i sidste uge vandt Super 300-turneringen Spain Masters var Viktor Axelsen eneste dansker vinder på BWF World Tour i de foregående 24 måneder.