Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Landstræner beder VM-ryttere være på vagt efter tavlerod

Ritzau
Mørkøv og Norman drømmer om en gentagelse af VM-guldet i 2021
Mørkøv og Norman drømmer om en gentagelse af VM-guldet i 2021Profimedia
Der var bøvl med pointtavlen, da Niklas Larsen søndag kørte det afgørende pointløb i disciplinen omnium ved VM i banecykling.

Det har fået cheflandstræner Casper Jørgensen til at indskærpe vigtigheden af at have styr på pointene over for de danske parløbsduoer.

"Vi har sagt, at rytterne ikke kan regne med tavlen desværre. Det er vilkårene. De skal være vanvittigt sikre på, at tavlen passer, før de for eksempel ikke kører den sidste spurt, fordi de tænker, den ikke kan rykke noget".

"For man kan aldrig helt vide, om den kan rykke noget, fordi de ikke har styr på det. Det er lidt pinligt til et VM, at de ikke har styr på det, men man bliver desværre nødt til at sige, at rytterne ikke kan regne helt med det", forklarer han.

Niklas Larsen troede, at han var på vej mod en bronzemedalje i omnium, før pointene på tavlen blev rettet, og han pludselig lå på en fjerdeplads.

Danskerne var meget utilfredse, og for at undgå en ny uheldig situation tager de deres forholdsregler, når Lasse Norman og Michael Mørkøv skal køre om guld i parløb.

"Jeg tror, vi stiller en op til tilskuerne, der kan råbe, hvis tavlen er forkert, og de ikke kan regne med den".

"Specielt herrerne i parløbet er så rutinerede og gode til det, at de bruger den til at køre mod dem, der er trusler, og se, hvem der kan komme afsted. Det er vigtigt, at de kan stole på tavlen", siger Casper Jørgensen.

I den hektiske disciplin er det sparsomt med overblik for rytterne, der konstant skifter med hinanden for at holde sig friske.

Pointtavlen er derfor deres vigtigste instrument til at holde styr på, hvor de ligger i kampen om topplaceringer.

"Du har på ingen måde styr på stillingen i hovedet, så du skal kunne kigge op på tavlen, og så skal den virke", siger Casper Jørgensen.

Parløbet med Michael Mørkøv og Lasse Norman skydes efter planen i gang tirsdag klokken 20.44 dansk tid.

Duoen har aldrig stillet op ved et stort internationalt mesterskab uden at vinde.