Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona-legende tiltalt for voldtægt: Anklager ønsker ni års fængsel

Flashscore
Barcelona-legende tiltalt for voldtægt: Risikerer ni års fængsel
Barcelona-legende tiltalt for voldtægt: Risikerer ni års fængselProfimedia
Anklageren i voldtægts-sagen omkring Barcelonas tidligere forsvarer, Dani Alves, ønsker at brasilianeren, bliver idømt ni års fængsel. Det skriver en række spanske medier.

FC Barcelonas tidligere forsvarer, Dani Alves, er anklaget for at have voldtaget en kvinde i 20'erne på en natklub i Barcelona i december sidste år.

Alves blev anholdt i januar og siden blevet varetægtsfængslet, efter at en dommer konkluderede, at der var en betydelig risiko for at han ville forsøge at flygte.

Nu beder anklageren om ni års fængsel til Alves og 150.000 euro i erstatning til offeret, ifølge Mundo Deportivo og en række andre spanske medier.

Alves spillede ad to omgange for Barcelona fra 2008 til 2016 og fra 2021 til 2022 og er noteret for over 400 kampe for den spanske klub. I vinter spillede han for mexicanske Unam, men fik sin kontrakt revet midt over, da sagen opstod.

Alves har også spillet for blandt andet Sevilla, Juventus og Paris Saint-Germain. Forsvarsspilleren har 126 landskampe for Brasilien efter sin debut i 2006 og har vundet 42 titler i sin karriere.