Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona nedlægger baskere med tre hurtige mål

Ritzau
Barcelona nedlægger baskere med tre hurtige mål
Barcelona nedlægger baskere med tre hurtige målAFP
FC Barcelona hentede søndag en overbevisende sejr på 4-0 over Athletic Club i den spanske liga.

Tre scoringer til Barcelona, der stod overfor sin forhenværende cheftræner, Ernesto Valverde, inden for ti minutter i første halvleg afgjorde hurtigt affæren mod et noget tandløst Athletic Club.

Ousmane Dembélé åbnede festen efter knapt et kvarters spil, da han forsøgte at dreje et skudforsøg op i målhjørnet.

Athletic-målmand Unai Simón fik blokeret franskmandens skud, men Robert Lewandowski opsnappede returbolden og sendte den ind i feltet, så Dembele kunne heade Barcelona i front.

Blot seks minutter senere øgede højreback Sergi Roberto føringen til 2-0 efter et flot løb op ad banen. En bold i dybden af målscorer Dembélé fandt Roberto i en farlig position, og til sidst endte bolden, godt hjulpet på vej af en afretning, med at gå i en blød bue over baskernes keeper.

Og efter 21 minutter skrev også Robert Lewandowski sit navn på scoringstavlen, da polakken drejede rundt om sig selv som en anden balletdanser og pløkkede værterne på 3-0. Barcelona-angriberen har efter søndagens sejr scoret 12 mål i 11 ligakampe og er suveræn ligatopscorer.

Med 20 minutter tilbage af opgøret gjorde indskiftede Ferran Torres det til 4-0 i en kamp, efter fornemt arbejde af Ousmane Dembélé, der i øvrigt også noterede sig for en assist ved Lewandowskis 3-0 scoring.

Den 25-årige franskmand, der har været i Barcelona siden 2017, var således kampens helt store oplevelse. Kantspiller, der startede karrieren i Rennes, havde nemlig en fod med i alle fire catalanske scoringer søndag aften.

Med sejren fastholder Xavis mandskab andenpladsen i La Liga efter førerholdet Real Madrid. Barcelona har 28 point, mens den evige rival fra hovedstaden topper ligaen med 31 point.

/ritzau/