Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

LeBron James hjælper Lakers i slutspil - Curry misser

Ritzau
King James er klar til slutspillet.
King James er klar til slutspillet.AFP
En af NBA's største stjerner kommer med i slutspillet på et yderligt mandat, mens en anden må nøjes med at følge sæsonafgørelsen i fjernsynet.

Natten til onsdag dansk tid vandt LeBron James og Los Angeles Lakers med stort besvær ude over New Orleans Pelicans i en play-in-dyst.

I sidste periode af den direkte kamp om en plads i slutspillet var stillingen flere gange helt lige, men til sidst vandt Lakers med 110-106. Dermed er holdet klar til slutspillet som syvendeseedet i NBA's vestkonference.

"Det var en vigtig sejr for os, for nu er vi klar til slutspillet," lyder det fra en glad LeBron James, der med 23 point blev sit holds topscorer.

I første runde af slutspillet skal Lakers møde Denver Nuggets, der var grundspillets næstbedste hold i vestkonferencen.

Tabende Pelicans har stadig chancen for at komme med i slutspillet. Det kræver en sejr over Sacramento Kings i den sidste play-in-kamp i vestkonferencen. Vinderen er klar til slutspillet som ottendeseedet.

Kings vandt onsdag morgen dansk tid 118-94 over Golden State Warriors og holder dermed liv i sæsonen.

Samtidig betyder det resultat også, at stjernen Stephen Curry og andre store profiler som Klay Thompson og Draymond Green misser slutspillet.

Mens Curry i vanlig stil blev sit holds topscorer i den vigtige kamp, havde Klay Thompson en skidt dag på basketbanen og missede alle sine ti skud.

Trioen har ellers været fundamentet for, at Warriors har været en stormagt i det seneste årti med mesterskaber i 2015, 2017, 2018 og 2022.