Medie: LeBron James forlænger kontrakt og skal spille med søn i Lakers
LeBron James har angiveligt besluttet at forlænge sin karriere med Los Angeles Lakers. Det betyder, at han kan spille med sin søn Bronny i næste sæson.
Det oplyser ESPNs Adrian Wojnarowski onsdag.
James vil skrive under på en to-årig kontrakt til en værdi af 104 millioner dollars, hvilket svarer til 917 millioner danske kroner.
Det betyder, at superstjernen går ind i sin 22. sæson i NBA og slår rekorden. Derudover får James mulighed for at spille sammen med sin søn Bronny James, der blev valgt som nummer 55 i anden runde af NBA-draften i sidste uge.
Flere medier, herunder nyhedsbureauet Reuters, har rapporteret, at Bronny også bliver tilbudt en kontrakt med Lakers. Det plejer ikke at være normen for spillere valgt i anden runde.
LeBron James har spillet i Lakers siden 2018 og vandt sin fjerde NBA-titel med holdet i 2020. I sidste sæson blev det store hold elimineret i første runde af slutspillet.